Tavshedspligt, underretningspligt og dokumentation
Her kan du læse lidt om de regler, vi som kommune er underlagt i vores samarbejde med jer.
I Børne- & Familiecentret har vi tavshedspligt. Det betyder, at vi aftaler med dig/jer, hvem vi taler med hvad om. Vi deler derfor ikke oplysninger om forløbene, med mindre der gives samtykke til det. Vi vil ofte bede om forældrenes samtykke til at samarbejde med barnets/den unges institution eller skoletilbud for at kunne yde den bedst mulige støtte.
Vi har skærpet underretningspligt. Det betyder, at vi har en særlig forpligtelse til at underrette til kommunen, hvis vi får viden om forhold, der er bekymrende for et barns/en ungs trivsel.
Børne- og Familiecentret udarbejder skriftlig dokumentation, jf. gældende lovgivning, herunder statusrapporter, hvor du/I bliver informeret om indholdet og har mulighed for at komme med supplerende oplysninger.