For fagpersoner

Her kan du som fagperson eller samarbejdspartner få indblik i vores faglige fundament og tilgang til arbejdet med børn, unge og familier.

Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt – og vi supplerer hinanden, hvor det giver mening. Vores medarbejdere har forskellige faglige baggrunde og kompetencer, og vi tilpasser indsatsen, så den matcher de behov, barnet, den unge og familien giver udtryk for. Vi tror på, at vi er vigtige for hinanden for at kunne løse kerneopgaven i fællesskab og skabe nye muligheder for dem, vi er her for.

Vores kerneopgave

Vi samarbejder med og inddrager familie, netværk og relevante samarbejdspartnere for at støtte op om individuelle og familiemæssige behov. Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng mellem de forskellige indsatser omkring barnet, den unge og familien – og vi understøtter oplevelsen af:

  • En positiv udvikling og effekt
  • At kunne mestre eget liv
  • At blive hjulpet med de aktuelle udfordringer