Familiebehandling på tværs

I Familiebehandling på Tværs arbejder vi helhedsorienteret – det betyder, at vi ser på hele jeres familie og de relationer, der er vigtige for jer.

I Familiebehandling på Tværs samler vi vores kompetencer og inddrager jer i planlægningen – så indsatsen er helhedsorienteret og med afsæt i det, der betyder mest for jer.

- Familiebehandling på tværs, Børne- & Familiecentret

Vores team består af familiebehandlere og social- og sundhedsassistenter med bred erfaring i at støtte familier med både små og store børn eller unge.

Du og din familie kan få et forløb i Familiebehandling på Tværs, hvis jeres børne- og ungerådgiver vurderer, at der er behov for en indsats, der tager højde for hele familiens situation. I forløbet kan vi tilbyde støttende og bearbejdende samtaler, praktisk og pædagogisk hjælp i hjemmet samt støtte i form af en kontaktperson. Indsatsen tilpasses jeres behov og bygger på jeres egne ressourcer og muligheder.

Forældrekursus – støtte fra start

Når din familie bliver visiteret til Børne- & Familiecentret, kan du blive tilbudt at deltage i et forældrekursus over 6 uger. Hver uge tager vi fat på et nyt tema, der kan styrke dig i rollen som forælder. Kurset giver mulighed for at få hjælp og støtte tidligt i forløbet – så du og din familie allerede fra starten får noget at arbejde med, mens vi sammen planlægger den videre indsats.

Hvad kan vi hjælpe med?

Formålet med indsatsen er at:

  • Støtte dit barn eller din unge i at få sin stemme hørt i familien og netværket
  • Fremme kommunikationen og relationerne i jeres familie
  • Hjælpe jer med at udvikle færdigheder til at håndtere udfordringer og løse problemer
  • Understøtte jeres ressourcer, kompetencer og potentiale

Din stemme er vigtig

For at sikre, at du bliver inddraget og hørt, bruger vi Feedback Informed Treatment (FIT). Du giver løbende tilbagemelding på samarbejdet, så vi sammen kan justere og finde den vej, der er mest hjælpsom for dig og din familie.

Børne Caféen